Sauterede oksekødsskiver i tomatsauce
Fettine di manzo alla pizzaiola

 

Alla Pizzaiola betyder, ,,som pizzabageren laver det”, en sauce, som gerne er med tomater, hvidløg og oregano. Den bruges også i forbindelse med pastaretter. En typisk og klassisk italiensk sauce, her serveret til tynde skiver oksekød. 4 PERS.

 

4 tynde skiver mørt okse kød - her oksemørbrad
3 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
2 dl tør hvidvin
salt og kværnet peber
600 g flåede tomater (evt. fra dåse)
et lille stykke finthakket chili
1 tsk. oregano

Pil og snit hvidløgsfeddene. Brun kødskiverne i olien sammen med hvidløgene. Hæld vinen på panden og lad den koge lidt ind. Drys salt og peber på.
Tag kødet fra varmen og hold det varmt under alufolie.
Hæld tomaterne på panden, mos dem let med en gaffel, tilsæt chili og kog ind et par minutter.
Drys oregano i. Kom kødet tilbage på panden. Varm det igennem kort inden servering.

 

 

 

Webbureauet Krogstrup & Hede