Østrig

Klik for større Billede!

Vindyrkning i Østrig kan føres helt tilbage til kelterne nogle århundrede før Kristus, hvor de kultiverede druerne ved Donau. Ved Donaus bredder kan man endnu finde alle druers urform - vitis vinifera silvetris.

Romerne har selvfølgelig også her haft en stor betydning for vinens udbredelse; - men middelalderen var den periode, hvor vindyrkningen nåede sin største udbredelse for Østrisk vedkommende, hvor klosterne spillede en vigtig rolle.

I dag dækker Østrigs vinmarker omkring 51.000 hektar fordelt med hovedparten af vindyrkningen til den østlige og sydlige del af Østrig. Østrigs 4 vinregioner omfatter Weinland Østerreich, Wien, Steirerland og Bergland Østerreich.

Niederösterreich er en del af Weinland Østerreich og omfatter en yderligere inddeling, hvor vindyrkningsområderne Wachau, Kremstal og Kamptal i dag repræsenterer nogle af de fineste og frugtrigeste vine af den østrigste elegante og aromatiske drue Grüner Veltliner og Riesling.

Grüner Veltliner druer er på vej til modning - Klik for større billede!
Ud over Grüner veltliner og Riesling findes der en lang række spændende druetyper. Det kan dreje sig om den frugtrige og krydrede Welschriesling - den aromatiske Gelber Muskateller - de tre forskellige Traminertyper - den kropslige Neuburger - den rige Zierfandler,  for også at nævne Müller-Thurgau - Bovier - Frühroter Veltliner - FurmintPinot Blanc (Weisburgunder), Chardonnay ( Morillon) og Sauvignon Blanc dyrkes også med flotte resultater i Østrig.

Østrig har også nogle meget spændende lokale røde druer.

Zweigelt - Klik for større billede!
Det drejer sig blandt andet om Blauer Zweigelt - Blaufränkisch - St. Laurent - Blauer Wildbacher. Nogen af de bedste Pinot Noir vine (Blauburgunder) kan findes i Østrig med baggrund i de specielle gode betingelser klimaet yder til Pinot Noir druen.

I det hele taget yder det Østrigste klima nogen helt specielle fine betingelser for druernes modning. De varme dagtimer og de kølige nætter i september skaber grundlaget for druernes høje indhold af aromastoffer, sukker og ikke mindst syreindholdet.

De sidste tyve år har Østrisk vin udviklet sig kvalitetsmæssigt til i dag at kunne sidestille sig med de øvrige vinproducerende landes kvalitetsvine.
Det er ikke mindst takket være de østriske vinlovene og opdelingen i forskellige kvaliteter samt producenternes målrettede forædling.

  1. Tafelwein er den laveste kvalitet og angives med appelation "Österriech". 
  2. Landweins appellation vises med den af de fire vinregioner så som "Weinland Österreich".
  3. Qualitätswein er krontroleret to gange af statslige laboratorier og af smagskommisionen og angives med vindykningsområdet.
  4. Prädikatsweine er også krontroleret to gange af statslige laboratorier og af smagskommisionen og angives med vindykningsområdet, f.eks Kamptal.
    Østrisk kvalitetsmærke og nummer. Klik for større billede!

Ydermere benytter man sig af "Klosterneuburger Mostwaage" (KM W) systemet, der omhandler det naturlige sukkerindhold i vinen.

Endelig benytter Østrigs sig af betegnelsen "Districtus Austriae Controllatus" ("DAC") for kvalitetsvine og den officielle forsikringen for vinens kvalitet ved angivelse af kontrolnummer og Rød/Hvide mærkning.

Webbureauet Krogstrup & Hede