San Cassiano  
 

 

Navnet Valpolicella betyder faktisk "dalen med de mange kældre", og alt tyder  på, der har været produceret vin i området tilbage til oltiden.
Vindistriktet Valpolicella afgrænses af floden Adige, Monti Lessini, Soave og Verona. Området Valpolicella består overordnet af fire dale, der med sine helt speciele mikroklima, skaber ideelle betingelser til vinstokkene.

 San Cassiano* sydvendte vinmarker! Klik for større billede!
En af disse dale er "Val di Mazzane" og her finder vi San Cassiano lige uden for byen Mezzane de Sotto, 400 meter over havet. På San Cassiano sydvendte marker vokser gamle som nye vinstokke, oliven og frugt og omfatter ca. 20 Ha.

San Cassiano drives af Mirko Sella, der er tredie generation. Mirko Sella er perfektionist og nyder stor passion for sine vine.

Som Mirko Sella siger: Det er ikke kun og blot et spørgsmål om at følge kvalitets regulativerne; - men også en ærlig og tro filosofi om at overgå sig selv. Mirko Sella ønsker at være vinbonde og vinproducent i harmoni med vinstokkenes og vinens natur.

Udover San Cassianos berømte olier producer Mirko Sella fire forskellige vine - Valpolicella DOC, Valpolicella Superiore DOC, Amarone della Valplicella DOC,  Recioto della Valpolicella DOC og en meget smuk Soave D.O.C.

Ad libitum-Vine® har længe søgt efter netop disse vine, hvor kvalitet og pris, svarede til vores specifikationer. Det har vi så sandelig opnået med vores nye samarbejdspartner - San Cassiano!

 


 

 

Webbureauet Krogstrup & Hede