Mousserende Vin - Champagne - hvordan - hvornår?
Nogen vil sige altid!
Og det er Ad Libitum-Vine® enig i!
Ad Libitum-Vine® har den holdning at mousserende vine i sig selv er med til at skabe en festlig og lidt eksotisk baggrund. Eller tænk blot på to lys på et bord, to champagneglas med den pelende vin!
Heldigvis er øjne og smagsløg blevet åbnet!
Mousserende vine er blevet en del af hverdag og fest og selv til samtlige retter ved middagsselskaber.
Salg, forbrug og import har i Danmark været markant stigende de sidste 10 -15 år.
Husk:
- Afstem de forskellige retter til de forskellige typer "Champagners" tørhedsgrad.
- Husk altid at servere mousserende vin kold, 6-8 grader! Benyt evt. vinkøler med isvand. Ellers går det som med racerkørene på sejrspodiet; - det sprøjter blot!
- Undgå at ryste flasken inden åbning!
- Lad ikke proppen "knalde", men drej den varsomt mod venstre. Derved undgås tab af aromaer og tryk.
- Mousserende vin bør man ikke "nippe" til! Tag en mundfuld og fornem hvordan denne flotte "eksplotion" af smagsindtryk, der bombarderer smagssanserne.
Diskussionen vedrørende hvilket type glas, der egner sig bedst til mousserende vin -"champagnefløjten" eller "champagneskålen", drejer sig vist om temperament.
Jeg drikker med glæde af begge typer glas - men finder champagneskålen yder vinen den bedste synsmæssige og festlige baggrund.
Idet champagneskålen har den store overflade, kan den virke lidt lettere at drikke af end champagnefløjten, når det gælder om at opnå den famøse mundfuld.
Champagnefløjten "holder" dog lidt bedre på vinens bouquet og som følge af den mindre overflade afgives boblerne noget langsommere til omgivelserne. Så, - gør som du vil!
Adskillige har det lidt svært med mousserende vin. De har Nytårsaften kl. 24:00 i erindring og fået tør Champagne i selskab med kransekagen. Det er forståeligt ikke nogen behagelig oplevelse!
Vin og mad har det bedst sammen, hvis smagsindtrykkene kan supplere hinanden, kan fremhæve hinanden eller balancere med hinanden.
Forholdet i mellem de tre ingredienser i vin - syren, frugten(sødmen) og alkohollen er det, der giver balancen og dermed den unike smagsoplevelse. Derfor er det vigtigt, at sammensætte vin og mad som en helhed.
Kransekagen og den tørre champagne er et tydeligt eksempel på den dårlige sammensætning af vin og mad. Kransekage kan være meget sød og "fed". Derfor bør den mousserende vin have en vis sødme og syre, for at modsvare kagen, ellers "forvirres" vore smagsløg og vi har denne dårlige smagsoplevelse.
Vine til kransekagen - Klik Her!