Jordbær a la Ad Libitum med vinskum

Vinforslad til denne dessert:

Birbet, Radgona Traminec, Radgona ”Selected Picking”- Sivo Pinot Gris -Ranina - Traminec -, Passito,Treré Spumante Dolce, Albana Dolce, Moscato D’Asti, Tokaji Aszu m.m.

Jeg har ofte anbefalet kunder at bruge Cagnina'en til at marinere bær, så det skulle selvfølgelig afprøves. De danske jorbær har en utrolig smag og syre, så derfor blev resultatet meget lækkert og med italiensk vinskum i tilgift sang alle smagsløg en alfesang.

 Jordbær á lá Ad Libitum

4 - 6 personer.

Cagnina Dolce Treré marinerede jordbær:

1/2 kg flot modne Jordbør.

Saft af 1/2 citron.

Cagnina Dolce Treré.

Sukker efter behag. (Brugte intet selv.)

Vinskum:

4 æggeblommer

4 spsk. marsala - tør.

4 spsk. sukker.

Reven citronskal.

evt. 200 gr.flødeskum, hvis vinskummet serveres koldt.

Marinering af jordbær:

Bærene skylles, stilkene pilles af og del jordbærene. Bland bærene i en skål med cirtonsaften og  eventuelt sukkeret. Hæld Cagnina Dolce Treré over bærene til de er dækket. Dæk skålen til og lad det marinere 2-3 timer inden Servering.

Vindskum:

Fyld en stor gryde med vand og bring den til at koge. Sæt en mindre skål i vandbadet og kom æggeblommer, sukker og reven citronskal i skålen. Pisk blandingen under svag varme meget længe og grundigt så den næsten er stiv og blevet til en skumagtig creme. Kom Marsalaen i lidt efter lidt, - undervejs.

Hvis den ønskes serveret varm, tages cremen af vandbadet og anrettes på tallerkenerne og garneres med bærene.

Hvis man vil servere den kold, afkøles det varme vinskum og flødeskummet blandes i. Det hele køles godt ned inden servering og så er vinskummet blevet forvandlet til en zabaionecreme. Serveres i selskab med de marinede bær.

Vinskummet kan også godt varieres med Spumante, dessertvin eller spiritus.

Webbureauet Krogstrup & Hede