Fyldt Appelsin a la Makedonia - Arance ripiene di macedonia.

 

 Appelsin fyldt. UHM!

Den gode Corado har lært mig denne meget enkelte dessert, der er frisk og  dejlig. Kanelen, appelsinsaften og sødemiddel resulterer i en meget spændende smag. Kan selvfølgelig blandes med andre frugter.

Vinforslag til desserten:  Cagnina, Albana Passito, Albana Dolce, Birbet, Muscato D’Asti,  Muscato Passito, Tokaji Aszu og selvfølgelig Selected Pickings - Sivo Pinot Gris Ranina - Traminec - fra Radgonske Gorice.

4 pers.

Ingr: 2 store appelsiner; 1 æble, søde vindruer - udstenede og skåret i ¼, 1 banan, saften af en halv citron, 4 spsk. sukker eller honning, 1tsk. stødt kanel, 1 æggeblomme og 11/4 dl. Piskefløde.

Skær appelsinerne i halve. Pres saften fra appelsinerne og fjern omhyggeligt al indmaden. Gem saften! Skræl æblet, skær det i små terninger, kom dem i en skål og dryp med citronsaften. Skær den skrællede banan i skiver og bland dem med æbleterningerne. Udsten vindruerne og skær dem i kvarter og bland med den øvrige frugt.

Tilsæt 2 spsk. sukker, kanel og appelsinsaften. Bland alt varsomt og lad det trække koldt i time. Fyld appelsinskallerne med frugt og anret dem på et fad eller tallerken. Pisk æggeblommen med 11/2 spsk. Sukker til den er hvid og stiv. Pisk fløden stiv med resten af sukkeret og bland æggesnapsen i. Kom det i en sprøjtepose og pynt toppen af appelsinerne lige inden serveringen. Lad dem stå i køleskabet, lige til desserten skal serveres.

Webbureauet Krogstrup & Hede