|
|
Chokoladekage med myntecreme.
Vinforslag til desserten:
Birbet, Passito, Rodgona ”Selected Picking” Ranina, Pinot Gris, Traminer, Albana Dolce, Gagnina Dolce, Moscato D’Asti m.m. Opskriften til denne chokolade kage er fra en god Canadisk veninde, men oprindelig er den nok Norditaliensk. - Er utrolig lækker, fugtig, velsmagende chokoladekage - chokoladedessert - men bestemt ikke fri for kalorier. I stedet for myntecreme kan man lave en sød orange salat og pynte med fine og tynde trævler af appelskræl, der er kogt i en sukkerlage.
6-8 personer. 4 æg 150 gr. sukker 40 gr. hvedemel 150 gr. god chokolade 125 gr. smør Smelt chokolade og smør over vandbad, og lad det afkøle. I mens piskes æg og sukker kraftigt og længe så det bliver til en blød creme. Melet røres i, tilsæt derpå blandingen af smeltet smør og chokolade, når dette har stuetemperatur. En kageform (diameter 20cm) smøres og drysses med mel. Hæld dejen i formen, og bag den i en forvarmet ovn ved 140-150 grader i 25-30 minutter. Kagen må ikke bage for længe. Den skal være blød og fugtig indeni. Myntecreme:
125 gr. frisk Mascarpone ost 3 stiftpiskede æggehvider 3 æggeblommer 3 spsk. sukker Grøn mynteekstrakt, eller mynteolie (pas på dosering) I 1/4 dl piskefløde pisket til skum Friske mynteblade Pisk æggeblommer og sukker til en blød og skummende masse. Tilsæt Mascarpone og mynteekstrakt - jo mere mynte jo mere intens bliver smagen. Vend forsigtigt først de stiftpiskede æggehvider i og derpå flødeskummet. Kagen kan anrettes som portionsanretning på tallerken med cremen ved siden af og pyntet med mynteblade. |
